Cykelminder 2017

Cykelåret 2017 var bygget op omkring en tur med Dan Frost Cycling til de franske alper – Alpe tur 2017.

”Opvarmningen” i foråret blev brugt på deltagelse i udvalgte motionsløb – blandt andet mit danske favorit cykelløb – Grejsdalsløbet ved Vejle på 220 km – en hård omgang (bl.a. gensyn med: Munkebjerg, Kiddesvej, Gl. Kongevej og 24 andre klassificeret stigninger).

Efter flere års pause, stillede vi igen med et hold fra CK Aarhus til holdløb. Det første løb i Aarhus gik knap så godt, vi kom kun 3 mand i mål ud af 5 – og der skal mindst 4 mand i mål.

Til de næste holdløb en uge senere havde vi fået justeret taktikken – her ventede 48 km i hård vind i Hovedgaard ved Horsens. Med 38 km/t og ”aldersfradrag” tog vi den øverste plads på skamlen foran en lang række andre hold. Holdløb er betydeligt mere kompliceret end de fleste forventer – der er en del teknik og aftaler der skal på plads for, at det lykkes som en enhed.

Først i august gik turen til Frankrig sammen med en række klubkammerater fra CK Aarhus, hvor vi var en del af lidt mere en 40 deltagere på en uges cykel oplevelser på legendariske franske cykelbjerge.
Første dag i Annecy gik i vasken på grund af et gevaldigt uvejr med masser af regn, torden og kraftige vindstød. I stedet gik vi på opdagelse i den hyggelige by Annecy – og Dan Frost gav et foredrag om sin tid som cykelrytter og sportsdirektør på henholdsvis: Team Saxo Bank og Team Sky – det var ret interessant med masser af historier fra cykelverden!

Dag 2 var vejret heldigvis med os – her stod den på 132 km og knap 3000 højdemeter fra Annecy til St. Jean de Maurienne, hvor vi skulle slå lejr de næste par dage. Første bjerg på turen var Col de Tamie, som var overkommelig. Dagens sidste bjerg var i stedet en rigtig led én ”Col de la Madeleine< – her led jeg rigtig meget og det gjorde de fleste andre også. Måske fordi det var det første rigtige hårde stigning – og kroppen lige skulle vende sig til bjergene med de 25 km stigning til toppen i 2000 meter – det er i hvert fald det bjerg som jeg husker som det hårdeste.

Dag 3 bød på Col du Glandon og Col de la Croix de Fer – knap 2000 højdemeter på de 65 km, som vores gruppe kortede turen ned til, da det var meget koldt og tåget på toppen af bjergene.

Dag 4 var en dag uden planlagt cykeltur – os deltagere fra CK Aarhus tog dog på en fælles tur op ad den maleriske ”snørebåndet” (Les Lacets de Montvernier) og efterfølgende Col du Chaussy – i alt 40 km og 1200 højdemeter.

Dag 5 – Kongeetapen. 111 km og 3500 højdemeter over: Telegraphe, Col Galibier og Alpe d’Huez.
Højdepunktet var Col Galibier med sig bjergpas i 2600 højdemeter – den mest fantastisk opkørsel i rigtig flot vejr. Finalen var det legendarisk Alpe d’Huez i sluttede i 1800 meter – i byen, hvor vi skulle have base de sidste dage. De to liter fadøl smagte fantastisk på toppen af bjerget.

Dag 6 og sidste dag på cykel bød på en nedkørsel af Col de Sarenne (den vil jeg gerne prøve, at køre op ad en gang) samt opkørsel af Alpe d’Huez af bagvejen.

At det ikke altid er ufarligt, at begive sig ud på to hjul fik jeg en prøve på lille juleaftensdag, hvor jeg var på træningstur på mountainbike på sporet i Marselisskoven. På et ufarligt transportstykke fik jeg en gren i forhjulet – det betød en tur direkte på hovedet i jorden med masser af blod, sår og knups, flækket fortand og ødelagt tøj. Heldigvis havde jeg som altid hjelm på, som tog godt fra.